Bestilling
Vi tager dagligt imod bestillinger fra kl. 09.00 til kl. 19.00. Du bør bestille maden min. 10 dage før levering. Ændringer i kuvertantal kan ske ind til 5 dage før levering. Du kan reservere op til 2 år frem i tiden. Evt. afbestilling skal ske min. 10 dage før levering. Ved afbestilling er gebyret på kr. 350,-
Levering
Vi leverer til alle selskaber over 10 kuverter fra Skagen i nord til Hobro i syd. Udbringning i Aalborg kommune koster kr. 95,- Udbringning uden for Aalborg kommune kr. 195,- Når du bestiller maden, bedes du tage hensyn til, at den kan blive leveret op til 15 min. før eller efter det aftalte tidspunkt. Alt det varme kommer i termokasser, og er derfor ikke anrettet på fade. Alt det kolde kommer anrettet på fade eller parat til at anrette portionsvis. Bemærk dog at vores tilbudsmenu ikke leveres anrettet på fade samt at den leveres uden pynt.
Betaling
Du skal betale kontant ved levering. Vær opmærksom på, at chaufføren ikke har dankortautomat i bilen.
Service
Med mindre andet er aftalt, afhentes alt den lånte og rengjorte emballage i løbet af den først kommende uge efter arrangementet. Prisen for denne service er kr. 50. Ønsker du ikke selv at vaske servicen af, kan du bestille os til det. Det koster 10 kr. pr. kuvert. Der kviteres for alt emballagen samtidig med betalingen. Eventuelt ødelagt, misligholdt eller forsvundet emballage faktureres til listepriser, som kan rekvireres hos os.
Personale
Gode råd er gratis, - vi vil altid gøre alt hvad vi overhovedet kan, for at netop du føler at du har fået en god og professionel betjening. Har du spørgsmål til maden eller festen generelt er du altid meget velkommen til at ringe.
Ønsker du vores assistance til selve festen kan vi tilbyde en Kok til 225 kr. pr time* og serveringspersonale til kr. 140 kr. pr. time*.
*minimum 3 timer